At tage stilling til sin arv er for mange et emne, man helst udskyder. Det kan føles både ubehageligt og fjernt at skulle forholde sig til, hvad der skal ske, når man ikke selv er her længere. Men netop derfor er det vigtigt at gøre det i tide. Et gennemtænkt testamente kan skabe tryghed for både dig og dine nærmeste – og forebygge konflikter, når arven engang skal fordeles. Her får du en guide til, hvordan du kan tage stilling til din arv på en måde, der passer til din livssituation.

Hvorfor overhovedet skrive testamente?

Hvis du ikke har skrevet testamente, fordeles din arv efter arvelovens standardregler. Det betyder, at staten bestemmer, hvem der arver – ikke du. For mange passer det fint, men for andre kan det give uønskede konsekvenser.

Et testamente er især vigtigt, hvis du:

• Lever i et papirløst forhold – samlevende uden ægteskab arver ikke automatisk hinanden.
• Har særbørn – børn fra tidligere forhold, som skal sikres på lige fod med andre.
• Ønsker at begunstige en bestemt person eller organisation, fx en ven, et barnebarn eller en velgørende forening.
• Vil beskytte arven mod kreditorer eller skilsmisse i næste generation.

Et testamente giver dig mulighed for at tilpasse arven til din families behov og dine egne ønsker – og det kan spare dine efterladte for både tvivl og uenighed.

Kend arvelovens grundprincipper

Arveloven opdeler arvinger i tre arveklasser:

1. Første arveklasse: Ægtefælle og børn (livsarvinger). De deler arven mellem sig.
2. Anden arveklasse: Forældre og deres efterkommere (søskende, niecer, nevøer).
3. Tredje arveklasse: Bedsteforældre og deres børn (mostre, onkler, tanter).

Hvis du har ægtefælle og børn, arver de som udgangspunkt alt. Har du ingen børn, går arven til ægtefælle og derefter til dine forældre eller søskende. Har du ingen nære slægtninge, kan arven ende hos staten – medmindre du har skrevet testamente.

Tvangsarv – det du ikke kan ændre

Selvom du frit kan bestemme over det meste af din formue, er der en del, du ikke kan råde over. Dine livsarvinger (børn, børnebørn) og din ægtefælle har krav på en tvangsarv – en del af arven, du ikke kan fratage dem.

Tvangsarven udgør 25 % af din formue, som deles mellem ægtefælle og børn. De resterende 75 % kan du frit disponere over i dit testamente. Det betyder, at du stadig har stor fleksibilitet til at tilgodese andre, hvis du ønsker det.

Læs også:

Forældremyndighed efter skilsmisse – sådan påvirker det barnets hverdag

Advokat

Når forældre går fra hinanden, opstår der mange spørgsmål om barnets hverdag og beslutningerne omkring dets liv. Artiklen giver et klart overblik over, hvad forældremyndighed indebærer, forskellen på fælles og enlig forældremyndighed, og hvordan du som forælder kan støtte dit barn gennem forandringen.

Juridisk forudseenhed i familielivet: Derfor kan det betale sig at tænke frem

Advokat

Mange tænker først på jura, når problemerne opstår – men ved at planlægge i god tid kan du beskytte din familie, undgå konflikter og sikre, at dine ønsker bliver respekteret. Artiklen guider dig gennem de vigtigste juridiske overvejelser i familielivet – fra ægteskab og børn til arv og fremtidsfuldmagter.

Vielsen som kontrakt – forstå de juridiske forpligtelser mellem ægtefæller

Advokat

Et ægteskab er mere end et løfte om kærlighed. Det er også en juridisk aftale, der påvirker økonomi, arv og ansvar mellem ægtefæller. Få indsigt i, hvad det betyder at blive gift i Danmark, og hvordan loven regulerer forholdet mellem to, der siger ja til hinanden.

Økonomi og arv for ældre ægtepar: Sådan planlægger I jeres fremtid trygt

Advokat

Når livet går ind i en ny fase, bliver det ekstra vigtigt at have styr på økonomi, arv og fremtidsplaner. Denne guide hjælper ældre ægtepar med at forstå de vigtigste skridt til at sikre hinanden og familien – fra testamente og ægtepagt til rådgivning og åben dialog.

Forskellige typer testamenter

Der findes flere måder at oprette testamente på, afhængigt af dine behov og hvor formelt du ønsker det:

• Notartestamente: Oprettes hos en notar i byretten. Det er den mest sikre form, da notaren bekræfter din identitet og sørger for, at testamentet bliver registreret.
• Vidnetestamente: Underskrives foran to vidner, som bekræfter, at du er ved dine fulde fem. Det er gyldigt, men kan være sværere at bevise, hvis der senere opstår tvivl.
• Nødtestamente: Kan laves i en nødsituation, fx ved alvorlig sygdom, men gælder kun midlertidigt.

De fleste vælger et notartestamente, fordi det giver størst sikkerhed for, at dine ønsker bliver fulgt.

Samlevende og ugifte par – en særlig situation

Mange danskere lever i dag som samlevende uden at være gift. Men uden ægteskab har man ingen arveret efter hinanden – uanset hvor mange år man har boet sammen, eller om man har fælles børn.

Hvis du vil sikre din partner, skal du derfor oprette testamente. Her kan du fx bestemme, at din samlever skal arve en bestemt procentdel af din formue, eller at vedkommende skal have ret til at blive boende i jeres fælles hjem.

Et testamente kan også kombineres med en samlivsaftale, der beskriver, hvordan I ønsker at fordele ejendele og økonomi, hvis forholdet ophører.

Særbørn og sammenbragte familier

I sammenbragte familier kan arvespørgsmål hurtigt blive komplekse. Særbørn har altid krav på deres del af arven efter deres biologiske forælder – også selvom du er gift igen. Det kan betyde, at din nuværende ægtefælle skal udbetale arv til dine børn fra et tidligere forhold, når du dør.

Et testamente kan her skabe balance. Du kan fx:

• Sikre din ægtefælle brugsret til boligen, så vedkommende kan blive boende.
• Bestemme, at særbørn først får deres arv, når begge ægtefæller er gået bort (et såkaldt udvidet samlevertestamente eller ægtefælle-testamente).
• Fordele arven, så alle børn stilles rimeligt.

Det vigtigste er, at du tager stilling – ellers gælder standardreglerne, som sjældent passer til moderne familier.

Arv og skat – hvad skal du være opmærksom på?

Når arven udbetales, skal modtagerne betale boafgift (tidligere kaldet arveafgift). Ægtefæller betaler ingen afgift, mens børn, børnebørn og forældre betaler 15 %. Andre arvinger, som søskende, niecer, nevøer eller venner, betaler en højere afgift på 36,25 %.

Hvis du ønsker, at en bestemt person eller organisation skal modtage arv uden at blive hårdt beskattet, kan du planlægge det i testamentet. Nogle vælger fx at lade en velgørende organisation arve en del mod, at den betaler boafgiften for de øvrige arvinger – en løsning, der kan være økonomisk fordelagtig for alle parter.

Få professionel rådgivning

Selvom du kan skrive et testamente selv, er det ofte en god idé at få hjælp af en advokat med speciale i arveret. En professionel kan sikre, at testamentet er juridisk gyldigt, og at dine ønsker bliver formuleret klart. Det kan også være en hjælp at tage en snak med dine nærmeste, så de ved, hvad du har besluttet – det mindsker risikoen for misforståelser senere.

Tag stilling i tide

At tage stilling til sin arv handler ikke kun om penge – det handler om omsorg. Ved at planlægge i god tid giver du dine efterladte klarhed og ro i en svær tid. Et testamente er en måde at tage ansvar på – for dig selv, for din familie og for den fremtid, du ønsker at efterlade.