Økonomi og arv for ældre ægtepar: Sådan planlægger I jeres fremtid trygt

Økonomi og arv for ældre ægtepar: Sådan planlægger I jeres fremtid trygt

Når man bliver ældre, ændrer både økonomien og livets prioriteringer sig. Mange ægtepar begynder at tænke mere over, hvordan de kan sikre hinanden økonomisk, og hvordan arven skal fordeles, når den tid kommer. Det kan virke som et følsomt emne, men en god planlægning giver ro i sindet – både for jer selv og for jeres familie. Her får I en guide til, hvordan I kan skabe tryghed omkring økonomi og arv i den tredje alder.
Få overblik over jeres fælles økonomi
Det første skridt er at skabe et klart overblik over jeres økonomi. Det handler ikke kun om, hvor meget I har stående i banken, men også om pensioner, forsikringer, ejendomsværdi og eventuel gæld.
Lav en samlet oversigt over:
- Pensioner – både folkepension, arbejdsmarkedspension og eventuelle private ordninger.
- Opsparinger og investeringer – fx bankkonti, aktier eller obligationer.
- Ejendom og værdier – hus, sommerhus, bil eller andre større aktiver.
- Gæld – realkreditlån, forbrugslån eller anden gæld, der skal afvikles.
Når I har overblikket, bliver det lettere at tage stilling til, hvordan I ønsker at fordele midlerne, og hvordan I bedst sikrer hinanden økonomisk.
Ægtepagt og særeje – hvornår giver det mening?
Mange ægtepar tror, at alt automatisk deles ligeligt, men sådan er det ikke nødvendigvis. Hvis I ønsker, at visse værdier skal holdes adskilt – fx arv, virksomhed eller ejendom – kan en ægtepagt med særeje være relevant.
Der findes forskellige former for særeje:
- Fuldstændigt særeje, hvor værdierne ikke deles ved skilsmisse eller død.
- Kombinationssæreje, hvor den længstlevende ægtefælle får mest muligt ud af fælles formue ved dødsfald, men hvor der stadig er deling ved skilsmisse.
En ægtepagt skal altid tinglyses for at være gyldig. Det kan være en god idé at få rådgivning af en advokat, så aftalen passer til jeres situation.
Testamentet – jeres vigtigste dokument
Et testamente er nøglen til at sikre, at jeres ønsker bliver respekteret. Uden testamente gælder arvelovens standardregler, som ikke altid stemmer overens med, hvad I selv ønsker.
Med et testamente kan I:
- Sikre, at den længstlevende ægtefælle kan blive boende i hjemmet.
- Bestemme, hvordan arven skal fordeles mellem børn, bonusbørn eller andre arvinger.
- Indsætte særlige betingelser, fx at arv skal være modtagerens særeje.
Et testamente kan oprettes som notartestamente (underskrevet foran en notar) eller vidnetestamente (underskrevet foran to vidner). Et notartestamente er som regel det mest sikre, da det registreres officielt.
Boafgift og arveafgift – hvad skal I være opmærksomme på?
Når arven skal fordeles, skal der betales boafgift (tidligere kaldet arveafgift). Ægtefæller betaler ingen boafgift, men børn, børnebørn og andre arvinger gør.
De vigtigste satser er:
- 0 % for ægtefæller.
- 15 % for børn, børnebørn og forældre.
- 36,25 % for andre arvinger, fx søskende, niecer eller venner.
Ved at planlægge i god tid kan I ofte reducere afgiften – fx ved at give gaver inden for de årlige afgiftsfrie grænser eller ved at overdrage ejendom til børnene på fordelagtige vilkår.
Tryghed for den længstlevende
Et af de vigtigste formål med arveplanlægning er at sikre, at den længstlevende ægtefælle ikke står økonomisk sårbar tilbage. Det kan gøres på flere måder:
- Ægtefællebegunstigelse i pensionsordninger og livsforsikringer.
- Testamente, der giver den længstlevende ret til at sidde i uskiftet bo.
- Fælles økonomisk plan, hvor I sammen beslutter, hvordan udgifter og indtægter skal håndteres, hvis den ene bliver syg eller dør.
At sidde i uskiftet bo betyder, at den længstlevende kan beholde hele formuen, indtil vedkommende selv dør – men det kræver, at der kun er fællesbørn, og at ingen af dem modsætter sig det.
Tal åbent om økonomi og arv
Selvom det kan føles svært, er det vigtigt at tale åbent om økonomi og arv – både med hinanden og med jeres børn. Det kan forebygge misforståelser og konflikter senere.
Overvej at holde et familiemøde, hvor I fortæller, hvordan I har tænkt jer at fordele arven, og hvorfor. Det skaber gennemsigtighed og tryghed for alle parter.
Få professionel rådgivning
Lovgivningen om arv, pension og skat kan være kompleks, og små fejl kan få store konsekvenser. Derfor kan det være en god investering at få hjælp fra en advokat, revisor eller økonomisk rådgiver med speciale i familieret.
De kan hjælpe jer med at:
- Udforme testamente og ægtepagt korrekt.
- Beregne skat og afgifter.
- Sikre, at jeres ønsker er juridisk holdbare.
En professionel rådgiver kan også hjælpe med at opdatere dokumenterne, hvis jeres situation ændrer sig – fx ved salg af bolig, sygdom eller ændringer i lovgivningen.
En tryg fremtid begynder med planlægning
At tage stilling til arv og økonomi handler ikke om at forberede sig på det værste, men om at skabe ro og tryghed. Når I har styr på de praktiske og juridiske forhold, kan I bruge energien på det, der virkelig betyder noget – at nyde livet sammen.













