Når to mennesker gifter sig, bliver de som udgangspunkt omfattet af det, der i dag kaldes delingsformue – tidligere kendt som formuefællesskab. Det betyder, at ægtefællernes værdier som udgangspunkt skal deles ved en eventuel skilsmisse eller død. Men hvad med gælden? Mange tror fejlagtigt, at man automatisk hæfter for sin ægtefælles lån, men sådan er det ikke. Her får du et overblik over, hvordan gæld håndteres i et ægteskab med formuefællesskab – og hvem der egentlig hæfter for hvad.

Hvad betyder formuefællesskab?

Formuefællesskab betyder ikke, at alt, hvad ægtefællerne ejer og skylder, bliver fælles fra den dag, de siger ja til hinanden. Det betyder derimod, at værdien af deres formuer skal deles, hvis ægteskabet ophører – men ejerskabet og ansvaret for gæld forbliver individuelt.

Hver ægtefælle ejer og hæfter for sine egne aktiver og passiver. Hvis den ene for eksempel ejer en bil, står den fortsat i vedkommendes navn. Og hvis den anden har et studielån, er det kun den person, der hæfter for det.

Hvem hæfter for gælden?

Som hovedregel gælder, at du kun hæfter for din egen gæld – også selvom du er gift. Din ægtefælle kan altså ikke blive tvunget til at betale dine lån, medmindre I begge har skrevet under på dem.

Der findes dog situationer, hvor begge ægtefæller kan hæfte:

• Fælles lån – hvis I begge har underskrevet låneaftalen, hæfter I solidarisk. Det betyder, at kreditor kan kræve hele beløbet betalt af den ene, som derefter må søge at få halvdelen tilbage fra den anden.
• Medunderskrift eller kaution – hvis den ene ægtefælle har kautioneret for den andens lån, hæfter vedkommende også.
• Fælles konti og kreditkort – hvis I har fælles konto med tilknyttet kredit, kan begge blive ansvarlige for overtræk eller gæld.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad man skriver under på – også i et ægteskab, hvor økonomien ofte flyder sammen i hverdagen.

Hvad sker der ved skilsmisse?

Ved en skilsmisse skal ægtefællernes nettoformuer deles. Det betyder, at man først trækker sin gæld fra sine aktiver, og derefter deles det, der er tilbage. Har den ene ægtefælle mere gæld end formue, skal den anden ikke betale forskellen – men den gældstyngede part får heller ikke del i den andens positive formue.

Et eksempel:

• Anna har aktiver for 400.000 kr. og gæld for 100.000 kr. → nettoformue: 300.000 kr.
• Peter har aktiver for 200.000 kr. og gæld for 250.000 kr. → nettoformue: -50.000 kr.

Ved delingen lægges de to nettoformuer sammen (300.000 - 50.000 = 250.000 kr.), som deles ligeligt. Anna skal derfor aflevere 125.000 kr. til Peter, så de begge ender med 125.000 kr. i nettoformue. Men Peters gæld på 250.000 kr. forbliver hans eget ansvar.

Hvad med gæld stiftet under ægteskabet?

Selvom gælden er optaget, mens man er gift, ændrer det ikke på, hvem der hæfter. Den, der har optaget lånet, står som ansvarlig. Det gælder også, hvis lånet er brugt til fælles formål – for eksempel en bil, som kun den ene står som ejer af.

Dog kan der opstå tvivl, hvis begge har haft gavn af lånet, eller hvis midlerne er brugt til fælles husholdning. I sådanne tilfælde kan det være en god idé at have klare aftaler og dokumentation for, hvem der har betalt hvad.

Hvordan beskytter man sig mod ægtefællens gæld?

Hvis den ene ægtefælle har stor gæld, kan det være fornuftigt at overveje en ægtepagt. Med en ægtepagt kan I aftale særeje, så den gældfrie ægtefælles formue ikke skal deles ved skilsmisse eller død. Det kan give økonomisk tryghed og sikre, at kreditorer ikke får adgang til midler, der tilhører den anden part.

Derudover kan det være klogt at:

• Holde adskilte konti, hvis der er stor forskel på gæld og indkomst.
• Undgå at stå som medunderskriver på lån, medmindre det er nødvendigt.
• Føre regnskab over større fælles investeringer.

Læs også:

Forældremyndighed efter skilsmisse – sådan påvirker det barnets hverdag

Advokat

Når forældre går fra hinanden, opstår der mange spørgsmål om barnets hverdag og beslutningerne omkring dets liv. Artiklen giver et klart overblik over, hvad forældremyndighed indebærer, forskellen på fælles og enlig forældremyndighed, og hvordan du som forælder kan støtte dit barn gennem forandringen.

Juridisk forudseenhed i familielivet: Derfor kan det betale sig at tænke frem

Advokat

Mange tænker først på jura, når problemerne opstår – men ved at planlægge i god tid kan du beskytte din familie, undgå konflikter og sikre, at dine ønsker bliver respekteret. Artiklen guider dig gennem de vigtigste juridiske overvejelser i familielivet – fra ægteskab og børn til arv og fremtidsfuldmagter.

Vielsen som kontrakt – forstå de juridiske forpligtelser mellem ægtefæller

Advokat

Et ægteskab er mere end et løfte om kærlighed. Det er også en juridisk aftale, der påvirker økonomi, arv og ansvar mellem ægtefæller. Få indsigt i, hvad det betyder at blive gift i Danmark, og hvordan loven regulerer forholdet mellem to, der siger ja til hinanden.

Økonomi og arv for ældre ægtepar: Sådan planlægger I jeres fremtid trygt

Advokat

Når livet går ind i en ny fase, bliver det ekstra vigtigt at have styr på økonomi, arv og fremtidsplaner. Denne guide hjælper ældre ægtepar med at forstå de vigtigste skridt til at sikre hinanden og familien – fra testamente og ægtepagt til rådgivning og åben dialog.

Gæld og dødsfald

Ved dødsfald hæfter den efterlevende ægtefælle heller ikke automatisk for afdødes gæld. Gælden betales af dødsboet, og kun hvis boet overtages som uskiftet bo, kan den efterlevende i visse tilfælde komme til at hæfte for gælden. Det er derfor vigtigt at søge rådgivning, inden man vælger at sidde i uskiftet bo.

Kort sagt

Formuefællesskab betyder deling af værdier – ikke deling af gæld. Hver ægtefælle hæfter for sin egen gæld, medmindre der er indgået fælles aftaler eller kaution. Ved skilsmisse deles nettoformuerne, men gælden forbliver personlig. Med en ægtepagt og klare økonomiske aftaler kan man undgå mange misforståelser og ubehagelige overraskelser.